Stresspolitik for område 9 – Høje-Taastrup Kommune 2008

Formål

Hovedformålet for vores stresspolitik er at; vi er glade og trives når vi går på arbejde.

Det er vigtigt at beholde tilknytningen til arbejdspladsen. Ved sygefravær pga. stress er det vigtigt, at man er væk fra arbejdspladsen så kort tid som muligt. Vi ønsker at undgå, at stress udvikler sig til en langtidssygemelding.

 

Baggrund

Høje-Taastrups Kommunes overordnet stresspolitik. ”Formålet med en stresspolitik er at forebygge negativ stress og dermed skabe større trivsel på Høje-Taastrup Kommunes arbejdspladser, mindre sygefravær, bedre mulighed for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

 

Om stresspolitikken

Èn gang årligt på MED-udvalgsmøde, vil stresspolitikken stå på dagsordenen, til orientering, evaluering og evt. redigering. Den vil herefter blive godkendt.

 

Kendskabet til stresspolitikken skal udbredes til alle medarbejdere. Dette gøres ved, at stresspolitikken offentliggøres på et personalemøde, og runddeles til alle medarbejdere. Stresspolitikken vil fremover ligge i den intromappe, som udleveres til alle nyansatte. Den vil også blive indsat i APV-mappen, som findes på kontoret i den enkelte institution.

 

Forebyggelse af stress

Det er vigtigt at forebygge stress. Ubehandlet kronisk stress vil før eller siden føre til sammenbrud eller udbrændthed. Dette kan i værste fald være invaliderende, endog dødeligt. Derfor er det til enhver tid bedre at undgå alvorlig stress, frem for at skulle behandle den. Vi ønsker derfor heller ikke, at stress skal være et tabu. Man kan i de enkelte institutioner under punktet ”nyt fra medarbejdere” afsætte plads til ”brok”, for derved at skabe et pusterum.

 

Vi ønsker med denne stresspolitik åbenhed og ansvarlighed. At alle tager ansvar for at vende tingene til noget positivt. At man selv har et medansvar for at formidle, hvis der sker evt. ændringer, såsom sygdom, skilsmisse eller andet, som påvirker en personligt. Det giver kollegaer mulighed for at hjælpe. Desuden vægter vi omsorg og anerkendelse højt, både for hinanden og for sig selv. At spørge ind til hinanden, at se og læse hinanden.

 

Alle medarbejdere har til enhver tid mulighed at komme med forslag til stressreducerende tiltag. Tal med din sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant, stressvejleder eller leder.

 

Sikkerhedsgruppen i hver institution er back-up for at hjælpe den enkelte medarbejder med at sætte ord på stressen. Medarbejderen kan også tage en snak med sin leder, eller en god kollega. Vigtigst er at medarbejderen taler med nogen om det.

 

Lederen har en særlig opgave i at være opmærksom på sit personale. At være lydhør overfor hvad den enkelte siger og på eventuelle symptomer.

 

Håndtering af stress

Det er vigtigt, at alle ved hvordan de skal forholde sig, i tilfælde af at en medarbejder er alvorligt stresset. Alvorlig stress skal opdages så tidligt som muligt, da det så er lettere at gøre noget ved den.

 

Hvordan opdager vi stress?

Vi har alle - medarbejdere og ledere - et fælles ansvar for at lokalisere stress på arbejdspladsen. Vi skal hjælpe hinanden med at være opmærksomme på stress. Tegn på stress kan være mange ting. Se de forskellige fysiske/psykiske/adfærdsmæssige symptomer bagerst i Stresspolitikken – vedlagte bilag ”stresstest”

 

Sygemelding pga. stress

Vi ønsker at undgå, at stress udvikler sig til en langtidssygemelding. Men skulle det alligevel ske, er det især ved sygefravær pga. stress vigtigt, at man er væk fra arbejdspladsen så kort tid som muligt. Ved en sygemelding pga. stress træder sygefraværspolitikken i kraft.

Tilbagevenden til arbejdspladsen

Ved tilbagevenden til arbejdspladsen efter en langtidssygemelding pga. stress, er det allervigtigste, at medarbejderen ikke føler noget som helst pres.

 

Hvis medarbejderen har det svært med, at skulle møde alle sine kollegaer igen, og ikke kan overskue at alle spørger hvordan det går, er det en mulighed, f.eks. at skrive en mail til sine kollegaer, inden man møder på arbejde, hvor man fortæller hvordan man har det, og at man helst ikke vil spørges direkte ind til det.

 

Det vil i hvert enkelt tilfælde være en individuel vurdering, hvad medarbejderen har brug for. Der afholdes omsorgssamtale med medarbejderen, før tilbagevenden til arbejdspladsen, for at kunne yde den bedste støtte til medarbejderen. Her vurderer ledelsen hvilke opgaver medarbejderen skal have ved tilbagevenden.